top of page

AGERBRUG

Landbrug & Juletræer

Petersgaards landbrug omfatter næsten 400 hektar agerjord, hvoraf omkring 60 hektar er tilplantet med juletræer. Landbruget og juletræsproduktionen er en vigtig del af godsets samlede drift og viderefører områdets lange tradition for ansvarlig forvaltning af landskabet.
20260611 Petersgaard Gods_2.webp

Landbrug

Agerjorden er fordelt på Petersgaard Hovedgård, Rødsbjerggård, Ellebrudgård samt de senere erhvervede arealer Vandhavemarken og Højmarken ved Viemose.

Siden 1. januar 2014 har landbrugsarealerne været bortforpagtet til Ted Kallehave fra Lilliendal Gods, som står for den daglige drift.

20260603 Petersgaard Gods_2.webp

Juletræer

I 2014 blev de første større juletræskulturer etableret på Petersgaard. I dag dyrkes omkring 60 hektar juletræer, primært på tidligere landbrugsjord.

Produktionen består hovedsageligt af nordmannsgran, som er Europas mest efterspurgte juletræsart. Danmarks milde kystklima, lyse somre og gode vækstbetingelser gør området særligt velegnet til dyrkning af juletræer af høj kvalitet.

Siden 2020 har Skovbyholm Grønt ApS stået for driften af juletræskulturerne.

20260627 Petersgaard_7 (1).webp
bottom of page