Godsets historie
Ejere af Petersgaard
Skovene og agerbruget, der idag udgør Det Petersgaardske Skovdistrikt og Petersgaard Gods (PG) var oprindeligt eget af Kronen og henlagt under Vordingborg Len. Det Vordingborgske Rytterdistrikt, grundlagt 1670, blev delt i 12 hovedgårde og solgt ved auktion i 1774. PG var det ene, som dengang gik under navnet Kallehave Gods. På auktionen i 1774 blev Kallehave Gods købt af storkøbmanden og skibsrederen Peter Johansen (PJ). Han var husmandssøn fra egnen, og havde tjent mange penge ved handel og skibsfart i det gamle Ostindien, Rusland og Kina.
Kort tid efter købet i 1776-80 byggede PJ den nuværende hovedbygning i nyklassicistisk stil, og omdøbte straks godset til Petersgaard - efter sig selv. PJ døde i 1798, og året efter solgte hans arvinger hele godset tilbage til Kronen. Allerede i 1805 solgte Kronen PG med omliggende jorder, men beholdt selv skovene.
Indtil 1868 skiftede godset ejer adskillige gange, men i 1866 blev PTG købt af P. B. Scavenius, der var i sine sidste leveår og ønskede, som man sagde, et hvilepunkt under kørslen mellem sine øvrige godser, Gjorslev og Klintholm. Efter Scavenius´ død arvede sønnen PTG i 1868, men solgte kort tid efter godset til etatsråd Oluf Bernt Suhr, der samme år havde købt de tilhørende skove af Kronen på auktion. Fra dette tidspunkt har godset været ejet af den nuværende ejers slægt, idet den nuværende ejer, Anne Sophie Iuel, er tip-tip-tipoldebarn af etatsråden.
Ved etatsrådens død overgik skovene i fælleseje til hans 4 døtre, men i 1899 overtog den ene af døtrene, Frk. Ida Marie Suhr, skovene i alene. Hun havde desuden siden 1886 ejet hovedgården med bøndergods.
Det Petersgaardske Skovdistrikt og PTG er under indflydelse af Ida Marie Suhr frem til hendes død i 1938. Der er her tale om en meget lykkelig periode for gods og skov. Ida Marie Suhr overlod ved sin død PTG til sin søsterdattersøn, kammerherre Iens Iuel, der er oldefar til den nuværende ejer.
Kammerherre Iens Iuel fik ifølge testamentet 14 dages betænkningstid til at acceptere denne generøse arv under den klare forudsætning, at arvingen inden for de 14 dage skulle tage ophold på hovedbygningen og alene måtte drive PTG og ikke andre ejendomme ved siden af. Kammerherren kunne på daværende tidspunkt se frem til at overtage godset Krabbesholm, som han på dette tidspunkt bestyrede. Et svært valg!
Kammerherre Iens Iuel overlod avlsgården til sin søn Hofjægermester Knud R. Iuel i 1952 og skovene i 1966. Kammerherre Peter Iuel overtog det samlede gods i 1972 efter sin far Hofjægermester Knud R. Iuel. Indtil Peter Iuels hjemkomst i 1977, efter endt landbrugsuddannelse, blev godsets driftet af et tilsynsråd bestående af Kammerherre Erik Wolff-Sneedorff og Kammerherre Iacob Estrup samt Hofjægermester Knud R. Iuel, der var formand for tilsynsrådet.
​
Godsets nuværende ejer (nummer 15 siden 1774) - Anne Sophie Iuel - overtog godset fra sin far i 2017.
​
Petersværft
Skibsværft og flådebase
Peter Johansen bragte med sig interessen for handel og skibsfart. I 1777 ansøgte han om tilladelse til at bygge et skibsværft. Da han efter megen besvær fik tilladelsen påbegyndte han arbejdet med at bygge huse, bedding og skibsbro. Da det stod færdigt i 1781 var der plads til 18-20 familier i huse af mursten med tegltag, hver med egen have. 10 år senere lå en smedie, et spantehus, et materielhus, stalde til 10 heste og et vognskur.
I tiden herefter og frem til 1785 lod PJ 5 skibe bygge på Petersværft. Enigheden, Louisa Augusta, en snau, Elisabeth og Christine. Herefter ebbede skibsbyggeriet ud. Louisa Augusta var på den tid det største skib bygget udenfor København.
​
Efter at hele den danske flåde var blevet taget af Englænderne i 1814 revurderede man den danske forsvarsstrategi og besluttede sig for at bygge chalupper. PJ havde allerede i 1777 rettet henvendelse til flådeledelsen og nævnt at Petersværft var et ideelt sted for en flådebase med Storebælt og Øresund tæt på. I 1800 kom der for alvor gang i byggeriet af kanonjoller og kanonbåde og pladsproblemerne blev reelle. På dette tidspunkt var Petersgaard ejet af Kronen, således var det oplagt at Petersværft kunne bruges både som flådebase og skovene havde egnede egetræer (flådeege) til skibsbyggeri. Der blev fra Petersgaard sendt meget tømmer til København til skibsbyggeriet. De sidste flådeege er for længst blevet fældet. PJs enke og børn solgte Petersgaard og Kallehave kirke tilbage til Kronen i 1800. og PJ døde i 1798.
​
I 1807 blev løjtnant R. A. Fontenay sendt til Petersværft for at opmåle kysten og finde en placering til landsætning af chalupperne under skur. Man anlagde i årene herefter 5 kononbådskure, et officershus og et vagthus. I 1808 var officershuset færdigbygget og englandskrigen var ovre, så nu var der ikke længere brug for en flådebase på Petersværft. I 1814 blev skurene nedtaget og kanonbådene flyttet til Holmen. Basen havde været en fejldisposition. Der er i dag stadig tydelige spor efter bolværket udenfor skurene. Man mener at 5 af de kanonbådskure som i dag ligger på Holmen oprindeligt lå på Petersværft. Der var aldrig en officer der boede i officershuset, men det gjorde skovridder Schwein og konen. Schwein skriver allerede i 1812 at bygningerne er noget forfaldne og trænger til at blive renoveret. Det skete i 1990 da den daværende ejer af Petersgaard gennemrestaurerede boligen.
