Udlejningsboliger under Petersgaard
Her vises et udsnit af udlejningsboligerne under Petersgaard Gods.
Er boligen til leje, vil den fremstå i toppen af listen og være tydeligt markeret. Alle andre boliger er allerede lejet ud.
Skovfogedboligen på Petersværft
Et af godsets smukkeste og bedst beliggende huse lejes ud.
Huset er fra 1905, er bygget som funktionærbolig til den tidligere skovridder på Petersgaard Gods og ligger i det skønne kulturhistoriske anlæg, Petersværft. Skovfogedstedet ligger omgivet af fredet eng, bøgeskov, og med kig til Bøgestrømmen. Er man til havudsigt, stor æblehave, og smukke naturoplevelser i vandkanten, så er Skovfogedstedet intet mindre end en perle. Fra den sydvendte have har man direkte adgang til stranden.
Husets veldisponerede 160 m2 er fordelt på entre, kontor, havestue, spisestue, køkken, toilet med bad, køkkenentre, bryggers, et nordvendt gæsteværelse i stueetagen, samt to soveværelser på 1 salen med havudsigt. Hertil halv kælder og lille loftrum til opbevaring.
Er man interesseret i at leje en bolig på Petersgaard skal man tilmelde sig vores nyhedsbrev.
​
Vi modtager mange forespørgsler på leje af husene og derfor anbefaler vi, at du/I abonnerer på vores nyhedsbrev, hvis du/I er interesseret. Abonnér på vores nyhedsbrev, hvor alle ledige lejemål annonceres ved at følge nedenstående link. Alle ledige lejemål bliver ligeledes annonceret på vores Facebook-side. Link findes nederst på denne hjemmeside.
Skovfogedboligen på Skovlyst
Er lejet ud
Er man til fuglesang og vild natur, så er Skovlyst et paradis. En enestående perle midt i Stensbyskoven med udsigt til vandet og med egen have. Man når til Skovlyst af en bøgeallé, hvor den gule lade og de to stuehuse danner ramme om en fælles gårdsplads. Stedet var i mange år bolig for frk. Xenia Suhr, som var niece til den daværende ejer af Petersgaard, frk. Ida Marie Suhr. Frk. Xenia Suhr boede på Skovlyst indtil sin død i 1986.
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 157 kvm, af hvilke de 118 udgør stueétagen. Boligen opvarmes med nyt kondenserende oliefyr og brændeovn.
Den tidligere Skyttebolig, fra 1944, ligger ved indgangen til Hestehaven. Huset er smukt beliggende ved indkørslen til skoven og har en fantastisk udsigt over det Sydsjællandske landskab til Dronning Alexandrines Bro. Til huset hører en stor have, hvor nærheden til skoven spiller en stor rolle. Det kan ikke mærkes, men boligen ligger blot 10 min. til fods fra den lille by Langebæk. Nu kan denne bolig blive jeres nye ramme om et liv på landet, omringet af skov, tæt på vandet og den helt særlige stemning, som man finder på det sydligste Sydsjælland.
​
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 118 kvm. og opvarmes med oliefyr og brændeovn. Toilet & bad ligger på 1. sal.
Forpagterboligen
Er lejet ud
Idyllen er slående når man nærmer sig Forpagterboligen fra 1910. Den herskabelige ejendom har gennem generationer, spillet en vigtig rolle som del af Herregården Petersgaard. Nu kan denne bolig blive jeres nye ramme om et liv på landet, omringet af hestefolde, skov, marker og landligt idyl.
Forpagterboligen rummer hele 3 etager med i alt 389 kvm. samt et haveanlæg på 1 hektar.
Blegen
Er lejet ud
Et af godsets smukkeste og bedst beliggende huse lejes ud – gerne som langtidslejemål. Blegen ligger i Vintersbølle skov, midt i en stor lysning med udsigt nedover engareal omkranset af skov, ud til Storstrømmen. Er man til fred og ro og nærkontakt med naturen, er Blegen intet mindre end en perle. Huset er opført i 1933 i bedre byggeskik stil som funktionærbolig til skovløberen i Vintersbølle skov.
Husets veldisponerede 140m2 er fordelt på entre, stort køkkenalrum/spisestue, havestue, kontor, soveværelse med stor snedkerbygget skabsvæg, kammer, to værelser samt badeværelse. Hertil kommer opvarmet kælder.
Fodermesterboligen
Er lejet ud
En lille oase midt i unikt kulturhistorisk miljø!
Huset er fra 1895 og smukt beliggende midt i det kulturhistoriske anlæg ved hovedbygningen på Petersgaard. Den tidligere tjenestebolig har avlsgården som nærmeste nabo mod øst og hovedbygningen mod vest. Til huset hører en lille have, der er afgrænset af bøgehække til alle sider.
​
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 93 kvm. og huset opvarmes med fjernvarme. Toilet & bad ligger i stueetagen.
Forvalterlejligheden
Den smukke gule avlsgård blev opført i 1948 af godsejer, hofjægermester Knud Rudolf Iuel med Uldahll Echmann som arkitekt. Forvalterlejligheden ligger i den ene, af de tre længer, der tilsammen skaber det smukke gule gårdrum, der er centrum for livet på avlsgården. Her boede forvalteren og hans familie samt landvæsenseleverne, hvilket afspejler sig i de mange værelser og boligens størrelse. Livet på avlsgården er næppe så livlig som dengang, men dagen starter fortsat kl. 07:00, hvor medarbejderne møder ind.
​
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 195 kvm, af hvilke de 91 er i stueétagen. Boligen opvarmes med fjernvarme.
Ledvogterbolig til Langebækskoven
Nylukkeledet fra 1880 ligger ved indgangen til Langebækskoven og blev opført som ledvogterbolig til skoven. Huset er smukt beliggende i skovkanten med kun 5 minutters gang gennem skoven til vandet. Til boligen er der et velfungerende udhus og dejlig skovhave.
​
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 106 kvm. og opvarmes med oliefyr og brændeovn. Toilet & bad ligger i stueetagen.
Hovedbygningen på Skovlyst
Det fås ikke meget bedre!
Huset er fra 1873 og bygget som hovedbygning i det skønne kulturhistoriske anlæg der heder Skovlyst. Husets stuer har udsigt ned over skovengen til Ulvsund med Tærø i baggrunden. Boligen har aldrig tidligere været lejet ud, men udelukkende beboet af familie til ejeren på Petersgaard.
​
Lejemålet fordeler sig på 2 etager med i alt 200 kvm. og huset opvarmes med varmepumpe. Der er bad i stueetagen og toilet på begge etager. Boligen har 4 værelser der egner sig som soveværelser.